Fisker har skrevet kontrakt med Sheffield: Overvejede Danmark
Generelle

Fisker har skrevet kontrakt med Sheffield: Overvejede Danmark

Forsvarsspiller Frederik Fisker var interesseret i at komme tilbage til Danmark, men i stedet endte det med en aftale med Sheffield Wednesday.

Engelske Sheffield Wednesday har fået dansk blod i truppen, i det forsvarsspiller Frederik Fisker, 19 år, har underskrevet en aftale med klubben fra the Championship. Aftalten løber frem til januar 2018.

Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad.

Frederik Fisker havde trænet med i Leicester, hvor han håbede på at vinde en kontrakt, men det lykkedes ikke, og i stedet var Frederik Fisker gennem nogle overvejelser om fremtiden, der altså endte med at fortsætte i det engelske.

- Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle tage tilbage til Danmark for at få lidt mere sikkerhed på en lidt længere kontrakt. Det tiltalte mig en del, at jeg måske kunne tage til en klub og vide, at nu skulle jeg være der nogle år. Jeg talte også med danske klubber, men Sheffield tilbød mig en kontrakt og efter en uges betænkningstid valgte jeg altså at blive i England, siger Frederik Fisker til Viborg Stifts Folkeblad.

Frederik Fisker skiftede som ungdomsspiller væk fra Viborg FF til Nottingham Forest, og nu fortsætter han så altså hos ligakonkurrenterne fra Sheffield Wednesday.

I første omgang spiller han på U23-holdet, men det kan jo gå hurtigt, hvis man leverer.