Video : Tipsbladet
Generelle

Flemming Serritslev tæt på nyt landstrænerjob

Den tidligere U21-landstræner for Danmark er tæt på et nyt og eksotisk trænerjob.

Han er blevet 72 år, men det er bestemt ingen hindring for danske Flemming Serritslev, der elsker at arbejde med fodbold.

Den tidligere assistent for A-landsholdet samt træner for det danske U21-landshold har de senere år brugt fodbolden som en mulighed for at rejse og opleve nye ting, og nu venter et nyt eventyr meget snart.

Serritslev ventes meget snart at blive præsenteret som landstræner for Fiji - danskeren er aktuelt i Fiji for at se nærmere på forholdene.

Læs også:Fakta: Danske assistentlandstrænere gennem tiden

- Der er ikke underskrevet noget. Jeg skal først se på strukturen i fodbolden i Fiji.

- Skriver jeg under her, skal jeg være fuldt vidende om strukturen og også mit job om at inkludere ligaerne, så det gavner spillerne, siger den 72-årige dansker til mediet Fijisun.

Det bliver ikke nogen stor fodboldnation, Flemming Serritslev overtager, hvis han sætter pen på papi. Fiji lå på verdensranglisten i december som nummer 163.

Læs også:Dansk landstræner har succes i Papua Ny Guinea: Meget talent her

Flemming Serritslev har siden 2008 haft flere spændende trænerjob. Han har været træner for Nasarawa United fra Nigeria, Armeniens U21-landshold, Mes Kerman fra Iran og senest landstræner for Papua Ny Guinea.

Fiji er et lille land, der ligger i Oceanien.

Læs også:Dansk træner forsøgte at lokke tysk klub til køb af United-stjerne

Læs også:Danmarks U21-triumf: På vej mod fjerde EM på 11 år

Læs også:Hits fra 2015: En fodboldnarkomans bekendelser

Læs også:Mit største øjeblik: Wembley mod England

Læs også:Da lille Allan narrede Laudrup og Co.