Video : Tipsbladet
Generelle

Fodboldens regelsættere vil sætte ind: Der skal kigges nærmere på hovedskader

The International Football Assosiation Board har onsdag besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se nærmere på, hvordan man skal forholde sig til hovedskader i fodbold.

Scenen ser man ofte.

En fodboldspiller løbende med hovedet viklet ind i bandage efter en hovedstødsduel, hvor to spillere har smadret hovederne sammen.

Men ud over bandagen for et flækket øjenbryn, jamen så bliver der ikke foretaget ret meget mere fra lægestaben.

Det kan nu inden længe være fortid.

Læs også:Hareide blev tilsidesat af DBU: Nu vil han tage afsked med manér

Fodboldens regelsættere, The International Football Assosiation Board (IFAB), har nemlig på et møde onsdag taget en beslutning om, at der skal sammensættes en gruppe af eksperter, som i den kommende tid, skal se nærmere på behandlingen af hovedskader i fodbold.

På mødet onsdag blev ingen regler vedtaget, men det kan komme inden længe.

- Panelerne var enige om, at enhver beslutning må tage spillerens helbred og sportens fairness i betragtning, skriver IFAB på sin hjemmeside, og fortsætter:

- I den kompleksitet, som det er at se til og behandle hjernerystelser på forskellige niveauer i spillet, anbefalede medlemmerne (af IFAB's red.), at en ekspertgruppe skulle fokusere på dette vigtige område i de kommende måneder.

Læs også:Førstevalget slemt skadet: Nu får Rønnow chancen i Frankfurt

Hvem der skal indgå i sådan en gruppe, eller hvornår en regel kan skrives på papir, fremgår ikke af hjemmesiden.

Læs også:Vejle Boldklub henter offensivspiller i New Zealand

Læs også:Det store overblik: Disse 48 klubber har kvalificeret sig til Europa League

Læs også:Bjelland: Vi gør det svært for os selv