Første start til Frendrup: Sindssygt glad for at hjælpe holdet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Første start til Frendrup: Sindssygt glad for at hjælpe holdet

Brøndby er videre i pokalturneringen efter en sikker sejr mod Marienlyst, og det gav blandt andre spilletid til Morten Frendrup, som var glad for at kunne bidrage til sejren med en scoring.

Torsdag aften var en stor dag for Morten Frendrup.

Her fik den unge Brøndby-spiller sin første kamp i startopstillingen for den danske storklub, og det udnyttede han til at score Superliga-klubbens tredje mål i 1-4-sejren mod Marienlyst i pokalturneringen.

Efterfølgende var det en meget glad Brøndby-spiller, som ikke fik jublet så meget over scoringen.

- Jeg når faktisk ikke at tænke så meget. Jeg var bare sindssygt glad for at kunne hjælpe holdet.

- Det var en lidt speciel kamp. Det er en af de her cup-kampe, som har lidt sit eget liv, men jeg synes egentlig, at vi gør det meget fint, sagde Morten Frendrup til Brøndby Indefra.

Brøndby er nu klar til kvartfinalen i pokalturneringen, hvor Alexander Zornigers tropper skal møde vinderen af kampen mellem FC Nordsjælland og Vendsyssel. Den kamp skal spilles den 5. december.