Har erobret Berlin: Dansk drømmestart i Tyskland

Mads Valentin Pedersen har fået en regulær drømmestart i sin nye tyske klub Hertha Berlin.



Mads Valentin Pedersen har skrevet et langt kapitel i tysk fodbold efter mere end en håndfuld år i FC Augsburg.

De næste af slagsen skal skrives i en ny klub.

Sent i sommerens transfervindue skiftede den 30-årige venstre back til Hertha Berlin, der spiller i Tysklands næstbedste række. Her har Mads Valentin Pedersen fået en regulær drømmestart. Hovedstadsklubben har vundet samtlige kampe siden danskerens ankomst, og Mads Valentin Pedersen har bidraget med to assists i fire kampe.

– Jeg kunne næsten ikke ønske det bedre. Det har kun været sejre, og jeg har fået lidt assists ind på kontoen. Jeg ville gerne have haft lidt flere, men det skal nok komme. Drengene på holdet har taget super godt imod mig. og de snakke, jeg havde med klubben, inden jeg skrev under, er blevet overholdt. Det har gjort en stor forskel, siger Mads Valentin Pedersen til Tipsbladet.

Hertha Berlin huserer som nævnt i Tysklands næstbedste række, men man skal kun have opholdt sig få minutter i traditionsklubben, før man stadig fornemmer, at det er en mastodont i tysk fodbold.

– Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe klub i Berlin og Tyskland generelt. Der er enormt meget fokus. Der er flere journalister her end til træningerne i Augsburg, og der er stor opmærksomhed efter kampene. Jeg så en oversigt over, hvem folk holder mest med i Berlin, og der fører Hertha med 43 procent af byen mod Union Berlins 23 procent.

– Man mærker på hjemmebane, at der er ekstra pres på, og det er fedt at få lov til at spille for sådan en kæmpe klub. Den har haft nogle svære år med økonomien, men det har klubben kompenseret godt for. Den gode start handler også om, at de har opbygget en sund kultur i klubben, som har været tiltrængt.

Rent faktisk har Mads Valentin Pedersen i løbet af karrieren haft flere muligheder for at blive Hertha Berlin-spiller.

– Hertha har henvendt sig flere gange over de sidste tre år. Timingen har bare ikke været der før på grund af skader. Inden sommervinduet besluttede vi os for, at der skulle ske noget nyt – der skulle ny luft og ny energi til. Vi kiggede på mulighederne, og der var andre ting, som ikke tiltalte mig. Tysk kultur kender jeg godt efter syv år i den bedste række. Både træneren og sportsdirektøren fortalte om klubben, og det var en ret nem beslutning efter at have set et par af deres kampe.

– Jeg kunne se en fed fodboldfilosofi, der passer godt til mig. Det var ligegyldigt med lønnen, og om det var den bedste- eller næstbedste række. Det handlede om at have det sjovt på banen igen, og det har jeg fået, siger han.

Tidligere Superliga-spillere sprudler

I Hertha Berlin er Mads Valentin Pedersen i omklædningsrummet omgivet af flere spillere med en fortid i dansk fodbold.

Helt fremme huserer den tidligere Brøndby-angriber Gustaf Nilsson samt Sebastian Grønning, mens islændingen Jon Dagur Thorsteinsson, der blandt andre kan skrive AGF på CV’et, er en stor profil på Hertha Berlin-mandskabet.

– Sebastian er en super fyr. Vi skrev sammen, inden jeg tog beslutningen, hvor jeg spurgte ind til klubben, træneren, holdet og byen. Jeg fik meget positiv og ærlig feedback. Vi sidder ved også siden af hinanden i omklædningsrummet, siger Pedersen, der samtidig hylder Jon Dagur Thorsteinsson.

– Han er en skøn fyr. Han snakker meget, kan godt lide at lave sjov og komme med jokes. Vi har en god banter. Han er en klassefyr, som har haft medvind i denne sæson. Han arbejder benhårdt, og holdet består generelt af hårdtarbejdende gutter. Vi løber næsten 130 km pr. kamp, hvilket jeg aldrig har prøvet i Augsburg. Mine ben har aldrig været så trætte.

‘Jeg har bettet på mig selv’

Mads Valentin Pedersen har i første omgang skrevet under på en kontrakt med Hertha Berlin for resten af indeværende sæson. Aftalen indeholder en option på yderligere et år, men som udgangspunkt er slutdatoen 30. juni 2027.

Danskeren havde ellers mulighed for en længere aftale i den tyske hovedstad.

– Det var en snak, jeg havde med Augsburg, Hertha og min agent. De ville gerne lave en to-årig, men jeg ville gerne bette på mig selv. Efter tre år med mange skader og interne problemer i Augsburg stod jeg ikke med de bedste kort på hånden. Jeg ville give mig selv muligheden for at stå med en bedre hånd til vinter eller næste sommer – enten med en udløbet kontrakt eller ved at genforhandle med Hertha. Jeg sætter lidt mere pres på mig selv, men det har jeg det fint med, siger Mads Valentin Pedersen.

Er det ikke lidt usædvanligt med tanke på, at du er fyldt 30?

– Jo, bestemt. Det er et sats på mig selv, og jeg har været god til at håndtere pres gennem min karriere. Man kan ikke beskytte sig mod uventede skader, men jeg vil hellere tro på mig selv. Hvis det fortsætter godt, står jeg i en god position, når vi skal tale kontrakt til vinter eller til foråret, slutter Hertha Berlin-backen.

Mads Valentin Pedersen er noteret for over 100 kampe i Bundesligaen. Han skiftede til tysk fodbold fra FC Nordsjælland i 2019.





Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes




► LIVE

LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Carlo Holse med historisk præstation

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

– Helt særlig situation med Dolberg

Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Randers FC – Viborg FF

Så mange millioner betalte FCM i lønninger

Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’

Carlo Holse stjæler opmærksomheden



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse

Antyder chok-beslutning

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Silkeborg IF – AC Horsens

Sporting tager point i Nordfrankrig

AGF – Sønderjyske

Legende anbefalede Superligaen og Aarhus

På rov i FC Nordsjælland?

Haaland: ‘Jeg er så stolt’

‘Han er røvirriterende’