Foto: Getty Images
Generelle

"Henke" Larsson: Jeg vil ikke være træner i Skandinavien

Henrik "Henke" Larsson er færdig med at være træner i Skandinavien. Nu søger den svenske legende et trænerjob i England.

Henrik "Henke" Larsson stoppede tidligere på året i svenske Helsingborgs, og jobbet i danskerklubben bliver umiddelbart det sidste i Skandinavien for den tidligere stjerneangriber.

Den 48-årige svensker vil hellere være træner i England.

- Jeg vil ikke træne en klub i Sverige. Heller ikke i Skandinavien. Jeg spillede på højeste niveau, og jeg vil finde ud af, om det også kan lade sig gøre for mig som træner, siger han til Daily Mail og tilføjer:

Læs også:Tobias Mikkelsen om svensk skifte: Jeg havde alternativer, men var kræsen

- Hvorfor England? Det er kulturen og deres kærlighed til sporten, som tiltrækker mig. Men jeg forstår, at ejerne af Premier League-klubberne ikke ønsker, at jeg skal være deres manager. Det kan jeg acceptere. Jeg er ikke bange. Jeg tror på mig selv.

"Henke" Larsson var for en måneds tid siden tæt på at lande et job i League One-klubben Southend United, men det faldt til jorden, fordi Tommy Johnson alligevel ikke ville tage med "Henke" Larsson til klubben som chefscout.

- Jeg var mere eller mindre blevet tilbudt et job i Sverige, men dette var den første egentlige jobsamtale, jeg var til, og vi var 100 procent enige om tingene.

Læs også:Svensk legende tæt på trænerjob i tredjebedste engelske række

- Men så ringede Tommy og sagde, at han havde accepteret et andet tilbud. Jeg var selvfølgelig ikke glad, lyder det til slut.

Henrik "Henke" Larsson har også været cheftræner for Falkenbergs FF og Landskrona BoIS.

Læs også:Helsingborgs: Mellberg er lidt dyrere end Henke

Læs også:"Henke" efter opsigelse: Gider ikke at bruge mere tid på de idioter

Læs også:Svensk legende siger op i Helsingborgs IF efter verbale tilsvininger