Video : Tipsbladet
Generelle

Højbjerg møder 'AC' i FA Cup-semifinale - Eriksen skal møde United

Med tre danskerklubber i bowlen var der garanti for danskermøde, da der søndag blev trukket lod til semifinalerne i året FA Cup

Der er stadig en chance for to danskere i året FA Cup-finale, efter der søndag blev trukket lod til semifinalerne i verdens ældste pokalturningen. Christian Eriksens Tottenham, Chelsea og Andreas Christensen samt Southampton med Pierre-Emile Højbjerg var nemlig alle med i puljen, og her blev de to sidstnævntes klubber parret, mens Christian Eriksen kan forvente hård modstand i sin semifinale.

Tottenham trak Manchester United, i hvad der bliver den helt store af de to semifinalekampe. Chelsea og Southampton mødes derfor i den anden semifinale. Det betyder også, at vi uanset hvad kan håbe at se en dansker i aktion, når finalen i FA Cuppen spilles til maj.

Både Christian Eriksen og Pierre-Emile Højbjerg spillede en stor rolle i deres respektive klubbers sejre i kvartfinalerne. Christian Eriksen scorede to mål og var kampens helt store oplevelse, da Tottenham vandt 3-0 over Swansea. Samtidig scorede Pierre-Emile Højbjerg sit første mål for Southampton, da han stod for det første mål i 2-0-sejren over Wigan. 

Southamptons sejr over Wigan betød desuden, at der kun er Premier League-klubber tilbage i turneringen. Ingen af holdene kunne derfor forvente en let modstander, men baseret på stillingen i Premier League, er Tottenham og Christian Eriksen alligevel kommet på den hårdeste opgave. Manchester United er med sin andenplads den bedst placerede af de fire tilbageværende hold.

Begge semifinaleopgør vil blive spillet på Wembley i den tredje weekend i april.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.