• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Holdkammerat i United har spurgt Zlatan om VM: Han sagde nej

Holdkammerat i United har spurgt Zlatan om VM: Han sagde nej
Foto: Getty Images

Den argentinske forsvarsspiller Marcos Rojo fortæller i et interview, at Zlatan Ibrahimovic svarer nej til spørgsmålet, om han skal til VM.

Af Kenneth Jensen

Det gik bestemt ikke i glemmebogen, da den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic den 18. november fik comeback for Manchester United i en kamp mod Newcastle i Premier League, efter svenskeren havde siddet ude med en knæskade siden 20. april.

Hvad ikke så mange ved er, at også den argentinske forsvarsspiller Marcos Rojo var i kamptruppen til opgøret mod Newcastle, efter han ligesom Ibrahimovic havde siddet ude siden den 20. april med en knæskade. Rojo kom dog ikke ind i kampen, som Ibrahimovic gjorde.

Så hvis de to har haft meget at gøre med hinanden det sidste halve års tid - blandt andet i styrkerummet - er det ganske naturligt, og måske er det også derfor, at Marcos Rojo, 27 år, har dristet sig til at spørge Ibrahimovic til et landsholdscomeback.

Marcos Rojo ventes selv at være tilbage i Argentinas landsholdstrup, og så er spørgsmålet altså, hvad der skal ske med svenske Ibrahimovic. Kan den 36-årige angriber finde på at trække landsholdstrøjen over hovedet igen? Rojo lyder ikke alt for optimistisk.

- Jeg sagde til "Ibra", at nu hvor de kom med til VM, måtte han have lyst til at tage med. Han sagde nej til mig, men jeg ved ikke... I min bog bør han tage med, siger holdkammeraten fra Manchester United til argentinske Clarin.

- Han er en utrolig person, og dem der ikke kender ham synes måske, han ligner en pralhals, men han er et fænomen, et bæst, der går forrest og vil vinde alt, hvad der er at vinde.   

Zlatan Ibrahimovic stoppede sin landsholdskarriere efter VM-slutrunden i Frankrig sidste år - han har spillet 116 landskampe for Sverige og scoret 62 gange.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus