Video : Tipsbladet
Generelle

Hugo Lloris: Ikke det billede jeg vil tegne af mig selv

Tottenhamkeeperen mener, at han har lært sin lektie efter at være blevet dømt for spirituskørsel

Hugo Lloris fik en hektisk start på denne sæson i England. Det var dog uden for banen, han kom på glatis.

Den franske målmand blev nemlig taget for spirituskørsel den 24. august. Det resulterede i frakendelse af hans kørekort i 20 måneder og en bøde på 56.000 euro.

Over for franske Le JDD sætter Lloris nu nogle ord på, hvordan det har været efter at have modtaget sin dom.

- Det er ikke det billede, jeg gerne vil tegne af mig selv, men alle laver fejl. Det ændrer ikke, hvem jeg er, eller hvor professionel jeg er. Jeg har altid dedikeret alt til fodbold og respekteret de krav, der følger med på højeste niveau. Og det gælder også uden for banen, siger Hugo Lloris.

Tottenhamkeeperen var en del af det franske landshold, der blev kåret som verdensmestre denne sommer.