-I dag er jeg selvstændig. Jeg er gået sammen med to andre om at lave en outlet. Det er det der på almindelig dansk hedder lagersalg. Vi sælger sportsudstyr fra en kæmpehal her i Frederikshavn. Også de kendte mærker. Om det går godt? Vi synes, det går rigtigt godt.
- Hvad lavede du inden da?
- Ikke rigtigt noget. Jeg var lidt tilknyttet den lokale ishockeyklub, men det blev ikke rigtig til noget. Samtidig prøvede jeg på at få gang i fodboldspillet igen og gik til genoptræning med mit venstre knæ. Det gik desværre ikke, og det er svært at acceptere, når man ikke engang er fyldt 33. På et år gennemgik jeg syv korsbåndsoperationer. Den syvende sagde jeg nej til.
- Er du i stand til at spille lidt hyggefodbold i dag?
- Jeg har prøvet det en enkelt gang og havde ondt i knæet den næste måneds tid. Så det er slut med fodbolden. Nu spiller jeg lidt tennis eller rettere står på baglinien og server. Det er sjældent jeg går frem til nettet. De kalder mig "den defensive mester".
- Men ellers er du forælder på sidelinien?
- Ja, jeg følger og støtter mit afkom. Camilla er 12 år og spiller håndbold og Oliver er seks år og spiller fodbold, og de bliver rigtig gode...Sønnen har kun fodbold i hovedet.
- Hvor mon han har det fra?
- Tjah..men nu er det altså ikke sådan, at jeg står og pacer dem frem. Jeg støtter dem i det, de har lyst til. Hvis det var spejdere, de ville være, ville jeg også støtte dem i det.
- Hvad får du ellers sådan tiden til at gå med?
- Jeg har mit job, min familie og mine venner. Når man har været professionel fodboldspiller er det jo herligt, at man nu kan tillade sig at sidde en fredag aften i venners lag og nyde et glas vin eller to. Det kunne jeg jo ikke før. Det var spændende at være prof, men det var også stressende og hårdt både fysisk og psykisk. Men der var også megen fritid under ansvar, og derfor var overgangen til det almindelige arbejdsmarked svær at vænne sig til, synes jeg, for der skal man jo "være på" hele tiden.
- Hvor går ferierejserne hen?
- Mange gange går de til Italien, hvor jeg i sin tid spillede som professionel.
- Selv om din tid i Salernitana ikke ligefrem var nogen dans på roser?
- Nej, til sidst udviklede det sig til en parodi. Så blev jeg kaldt ned til træning, og så skulle jeg ikke træne alligevel. Min løn fik jeg ikke udbetalt i 11 måneder, men så havde jeg også fået nok og klagede til fodboldretten. Her forsøgte de at lave et forlig mellem os, men jeg var blevet sur og ville "kvæle" dem. Jeg endte med at få medhold og alle de penge, jeg havde til gode. Jeg er ikke den første spiller, der har oplevet det, og bliver helt sikkert heller ikke den sidste.
