Generelle

Hviderusserne vandt Åbningskamp

Hviderusland trak sig sejrrigt ud af åbningskampen ved U-21-EM.

18.00 gik det løs i Århus. Hviderusland og Island spillede åbningskampen ved U-21-EM 2011.

Der var ingen overraskelser i kampens udformning fra starten af. Island tog bolden til sig og prøvede at komme igennem et defensivt og passivt hviderussisk mandskab, der tydeligvis havde tænkt sig at lukrere på kontraangrebene.

De første 45 minutter bød ikke på nogle nævneværdige chancer og det var ikke fordi der for alvor kom meget mere gang i den efter pausen. Et par forsøg her og der var der, men afgørelsen faldt først med et kvarter igen.

Hvideruslands Stanislav Dragun passerede på fremragende vis hele det islandske mandskab og til sidst måtte Aron Gunnarsson trække nødbremsen og give østeuropæerne et straffespark. Aktionen kostede ham et rødt kort og kostede ydermere hans hold sejren.

Andrei Voronkov scorede sikkert fra pletten og kort efter blev det også 2-0 ved Maksim Skavysh efter flere store chancer til hviderusserne.
2-0 til Hviderusland i en åbningskampen der nok hurtigt vil blive glemt og nok heller ikke vil få Keld Bordinggaard til at ryste i bukserne.