• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Jakob Poulsen får ny træner i Australien

Foto: Getty Images

Melbourne Victory skifter ud på trænerposten efter en skuffende sæsonstart.

Af Victor Risager

Jakob Poulsen forlod i sommer Superligaen og FC Midtjylland til fordel for de forsvarende bronzevindere i den australske A-League, Melbourne Victory.

Melbourne Victory har imidlertid ikke kunnet leve op til præstationen i sidste sæson, og efter 13 runder ligger de nummer seks i A-League. Og det får nu konsekvenser for klubbens tyske cheftræner Marco Kurz.

Læs også:Jakob Poulsen afviser løse exit-rygter: Det går godt personligt

Marco Kurz og assistenttræner Filip Tapalovic er blevet afskediget med øjeblikkelig virkning. Det meddeler Melbourne Victory på sin hjemmeside. 

Det sker ovenpå et nederlag i weekenden til Central Coast Mariners, der er nummer 10 ud af 11 i A-League.

Læs også:Har forladt SønderjyskE: Kan være tæt på ny klub

Jakob Poulsen har været fast mand under Marco Kurz, og selvom danskeren har haft personlig succes, har resultaterne været svingende. Det forklarede Poulsen til tipsbladet.dk tirsdag.

- Jeg spiller stort set fast for tiden, og det går meget godt personligt. For holdet går det meget op og ned i øjeblikket. Vi vandt to kampe i træk, og så tabte vi en udekamp mod et af bundholdene, som vi burde have slået, sagde Jakob Poulsen.

I stedet for Marco Kurz overtager assistenten Carlos Salvachua cheftrænertjansen for resten af sæsonen.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller får stor hæder: Årtiets spiller i Australien

---------------------------

Se FC København vs. Piast Gliwice i Europa League-jagt på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus