Video : Tipsbladet
Generelle

Jorginho om Juventus-rygter: Vi må vente og se

Den italiensk-brasilianske midtbaneslider afventer, om der er hold i rygterne om et skifte til Juventus.

Juventus har fået Maurizio Sarri som ny træner, og det kan betyde, at den tro væbner Jorginho følger med. Det er i hvert fald det rygte, der lige nu florerer i medierne, og i spillerens lejr ser de tiden an.

- Chelsea har en firårig kontrakt med knægten. Vi må vente og se et par dage for at finde ud, om der er sandhed i interessen, som bliver nævnt i aviserne, siger Jorginhos agent, Joao Santos.

Santos er sikker på, at Sarri vil implementere en ny spillestil i Juventus, som vil styrke de italienske mestre. Samtidig understreger agenten, at Jorginhos Napoli-fortid ikke har nogen indflydelse.

- Hans fortid i Napoli bliver ikke et problem, fordi Jorginho er en professionel. Lige nu er Jorginho glad i Chelsea. Han er i et godt miljø, og vi kan ikke rigtig sige, at han vil et andet sted hende, men alt kan ske på transfermarkedet. Vi får se, fortsætter han.

Jorginho fulgte med Maurizio Sarri, da italieneren overtog managerposten i Chelsea.