Video : Tipsbladet
Generelle

Klub hårdt ramt af corona: Knap halvdelen er smittet

Bundproppen i den ukrainske liga er hårdt ramt af coronavirussen, da knap halvdelen af de 65 testede er smittede.

I FC Karpaty er de mildest talt blevet hårdt ramt af coroanvirussen.

I forbindelse med at den ukrainske klub testede 65 personer i klubben for coronavirus, er knap halvdelen af personerne i klubben testet positiv for virussen. Det meddeler FC Karpaty på sin hjemmeside.

Nu venter to ugers karantæne for alle i klubben.

- I henhold til protokollen blev situationen i holdets lejr straks meddelt til det ukrainske fodboldforbund og ligaen. Klubben skal være i karantæne i minimum to uger, og enhver træning er blevet annulleret, skriver de.

Den ukrainske liga genstartede i den forgangne weekend, men FC Karpaty var ikke i aktion, da de på daværende tidspunkt vidste, at nogle i klubben var testet positiv.

Trods de mange positive tests vil Karpaty dog ikke have, at ligaen igen sættes på pause.

- Vi appellerer til fodboldmyndighederne om ikke at stoppe kampene i den aktuelle sæson. Vi appellerer også til alle ukrainske klubber uden undtagelse - vær så ansvarlig som muligt i forbindelse med test af spillere, træner og personale. Ingen er beskyttet mod smitten, skriver de.

Karpaty er på sidstepladsen i den ukrainske liga.