Video : Tipsbladet
Generelle

Kritiserer genstart af 2. division: Det er konkurrenceforvridende

Der er fortsat uenighed om den danske 2. division, selv om klubberne har lagt sig fast på en plan.

Efter planen skal den danske 2. division spilles til ende som en forkortet version, og det skal den med start fra 17. juni. Og selv om man umiddelbart skulle tro, at det var glædeligt for alle, at sæsonen nu spilles til ende, så man finder en løsning på banen og ikke kun på skrivebordet, er Brønshøj Boldklub ganske utilfreds med løsning.

Det skriver klubben nu på sin hjemmeside.

Læs også:Officielt: Grundspillet fastfryses - 2. division afgøres i seks slutspilsrunder

Forklaringen er i det store hele, at klubben har 12 spillere på kontrakt, som man ikke råder over i juli, da deres aftaler løber ud. Dermed kan man ikke gøre brug af dem i de sidste par runder.

- Afvikling af kampe i juli måned kan få en direkte og unfair indflydelse på både op- og nedrykning, hvilket må betragtes som både konkurrenceforvridende og en reel udvanding af 2. Division, skriver Brønshøj Boldklub.

Læs også:Riddersholm om målløs offensivspiller: Det er utroligt

Samtidig kræver en genstart af 2. division, at man af regeringen får lov til at åbne for 2. division som en del af fase tre af regeringens genåbning af landet.

Klubben gør det også klart, at seks kampe på 19 dage - efter spillerne har været uden kamptræning i mere end tre måneder - er et udtryk for, at man ikke vægter spillernes sundhed og helbred særligt højt i Divisionsforeningen.

Den forkortede sæson betyder, at man fastfryser stillingen, som den er nu, og så overgår holdene til enten slutspil om oprykning eller slutspil om nedrykning. Alle når dog ikke at møde hinanden i det slutspil, og det er også en af de ting, som Brønshøj påpeger.

Læs også:Russisk liga genoptages i juni med tætpakket program

Læs også:Netop offentliggjort: Disse dage og weekender spilles der Superliga-bold

Læs også:AaB-keeper jubler: Tændingen mindede om en rigtig kamp