Video : Tipsbladet
Generelle

Lincoln-målscorer kan ikke sætte ord på mirakelsejr

Lincolns målscorer Sean Raggett fortæller, at han ikke kan sætte ord på sejren over Burnley i FA Cup'en.

Lincoln fra den femtebedste engelske række blev lørdag mirakelmagere, da de på Turf Moor besejrede Premier League-holdet Burnley. 

Sejrsherrerne, der topper 'National League' - er nu blot én kamp væk fra at optræde på Wembley i semifinalen. 

Efter kampen var målscorer, Sean Raggett, målløs. 

- Jeg er målløs, kan ikke sætte ord på det. Det viser bare, at denne gruppe spillere er en speciel én af slagsen. Det er uvirkeligt, fortæller han til BT Sport. 

- De er et stærkt hold, de spillede uafgjort mod Chelsea her i sidste uge, så at holde clean sheet og vinde kampen er utroligt. Vi kom ikke hertil for at nyde det, vi kom her for at vinde kampen og troede hele tiden på, at vi kunne. 

- Det er vildt, at et non-league hold er i kvartfinalen i FA Cup'en. Det er uhørt.

Raggett og resten af Lincoln-holdet har dog ikke tid til at få fejret igennem. 

- Vi har en stor kamp på tirsdag - North Ferriby på udebane, slutter målscoreren.