Det var ikke lang tid, Paul Sturrock havde til at sætte sit præg på Conference-mandskabet Torquay United. Fire dage hen over påsken var alt, hvad det kunne blive til, før den 58-årige skotte selv valgte at opsige sin stilling som rådgiver i klubben.
Årsagen er, at han har fået et nyt, nyt job. Sturrock skal således være manager i Yeovil Town, der er bundprop i League One. Her har han noget af en opgave foran sig, eftersom holdet mangler 13 point fra at nå i sikkerhed.
Sturrock, der spillede 20 landskampe for Skotland i 80'erne, har ikke haft et managerjob, siden han forlod Southend United i marts 2013. Tidligere har han primært ført karrieren i den engelske football league ved klubber som Plymouth Argyle, Swindon Town, Sheffield Wednesday og Southampton.