Generelle

Maradona bliver klubtræner i Dubai

Én af fodboldhistoriens største navne skal nu stå i spidsen for en klub i Dubai. Diego Maradona overtager klubben al-Wasl.

Diego Armando Maradona er én af de allerbedste fodboldspillere gennem tiderne, men den 50-åirge argentinske legende har ikke haft lige så stor succés med sin karriere som træner.

Han nåede kvartfinalen ved VM med sit hjemland i sommer, hvorefter han blev fyret. Siden da har han så gået arbejdsløs, men nu venter et nyt trænerjob på karismatiske Maradona. Jobbet som cehftræner for klubben al-Wasl fra Dubai.

- Vi er kommet frem til en aftale med Maradona for næste sæson, og vi vil bringe detaljerne senere, siger klubbens næstformand, Marwane Ben Bayatt, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ud over landstrænerjobbet i Argentina har Maradona trænet klubberne Mandiyu de Corrientes og Racing Club i hjemlandet.