Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Barcelona vil lave byttehandel med Dembele og Hazard

Barcelona vil foreslå Chelsea en byttehandel med Ousmane Dembele og Eden Hazard, mens Premier League-klubben også vil blive økonomisk kompenseret.

Sidste sommer kom Ousmane Dembele til Barcelona som det helt store håb, men endnu har franskmanden ikke helt levet op til forventningerne. Derfor kan han muligvis blive brugt i en byttehandel.

Således skriver det spanske medie Sport, at Barcelona vil tilbyde Ousmane Dembele og en pose penge til Chelsea for i stedet at få Eden Hazard.

Netop Hazard er et af sommerens helt store spørgsmålstegn, da han selv har sagt, at det kan være på tide at prøve noget nyt. Både Barcelona og Real Madrid har snøren ude efter belgieren, men endnu er der ingen afklaring kommet.

Barcelona-manager Ernesto Valverde har forleden forklaret, at klubben er færdig med 4-4-2 og vil gå tilbage til den klassiske 4-3-3, og her vil Hazard i givet fald være tiltænkt en rolle på den offensive kant.

Chelsea har fået ny manager i Maurizio Sarri, og han vil prøve at overtale Eden Hazard til at blive i det engelske.