Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Brøndby-profil meldes færdig i fransk klub

Ifølge det franske medie Le Telegramme er Johan Larsson og hans franske klub Guingamp blevet enige om at ophæve kontrakten efter blot et halvt år.

Ved årsskiftet skiftede Johan Larsson fra Brøndby IF til franske Guingamp, hvor han blev udstyret med en kontrakt, der løb frem til sommeren 2021. 

Men nu lader det til, at den kontrakt er blevet ophævet. Det skriver det franske medie Le Telegramme i hvert fald ifølge fotbollskanalen.se. Johan Larsson har da også kun fået spilletid i én ligakamp i forårssæsonen, som i øvrigt bød på nedrykning til hans franske klub Guingamp.

Det franske medie skriver yderligere, at ophævelsen sker efter enighed mellem Larsson og klubben, og svenskeren er således ikke en del af holdets opstart forud for den kommende sæson.

29-årige Johan Larsson nåede at spille fire år i Brøndby, hvor han også var anfører i en længere periode.