Video : Tipsbladet
Generelle

MLS-dansker foran kontraktudløb: Jeg har stadig nogle gode år i mig

David Ousted fylder 35 år, inden næste MLS-sæson går i gang, og hans kontrakt med Chicago Fire udløber til nytår, men målmanden tænker ikke på at stoppe karrieren.

Når året rinder ud, gør David Ousteds kontrakt det samme. Den tidligere Brøndby-, SønderjyskE- og Randers-målmand ved, at han forlader Chicago, men han ved ikke, hvor han fortsætter karrieren. Men fortsætte vil han.

Ousted fylder ellers 35 år til februar, altså inden næste MLS-sæson begynder, og når nu han som udgangspunkt står uden arbejdsgiver, ville det måske være et oplagt tidspunkt at stoppe karrieren. Det har han dog ingen planer om.

Læs også:Tidligere Superliga-profil om svær periode: Der vidste jeg godt, den var gal

- Jeg ved godt, det ikke er alle mennesker, der tænker sådan, men jeg er kun 34, og jeg er i rigtig god fysisk form i øjeblikket. Har ikke haft nogen skader og har det rigtig godt, så jeg har stadig nogle gode år tilbage i mig. Så det regner jeg ikke med, siger han til tipsbladet.dk.

Chicago Fire havde ellers en option på at forlænge David Ousteds kontrakt, men den har klubben valgt ikke at benytte sig af. Andre klubber i MLS kan dog skrive kontrakt med ham i løbet af december, og hvis ikke de gør, er han fri til at skifte til en klub uden for USA og Canada i det nye år.

Læs også:Avis: Fire kendte navne i spil som Schwäbe-afløser i Brøndby

Ousted har spillet i MLS siden 2013 og har blandt andet været udtaget til ligaens All-Star-hold to gange. Så selv om han kun fik 14 kampe i 2019-sæsonen, har han et godt navn over there. Han tør dog ikke sige, om han fortsætter der.

- Nu ser vi, hvordan det går over den næste måneds tid: hvad der kommer, og hvad der er af interesse, og så tager vi den derfra. Indtil videre går mine børn i skole i Chicago, og vi holder jul her, og så tager vi det, som det kommer. At have min familie et fast sted og en skole, de kender, er meget rart, siger David Ousted.

Målmanden åbnede tirsdag op om perioden efter sin mors død; hvordan det påvirkede hans karriere, og hvordan en mentaltræner hjalp ham videre. Læs den historie her.

Læs også:Dansker efter fem VAR-mål i samme kamp: Nogle gange er det for meget

Læs også:MLS-klub henter dansk keeper 


Læs også:Strive køber rettighederne til Major League Soccer