Nicki Bille Nielsen tæt på ny klub
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Nicki Bille Nielsen tæt på ny klub

Nicki Bille Nielsen har forladt Lech Poznans træningslejr i Tyrkiet og meldes tæt på en ny klub.

Den danske angriber Nicki Bille Nielsen er tæt på at skrive under med en ny klub.

Den tidligere landsholdsspiller har tørnet ud for Lech Poznan i præcis to år, men det er ventet, at han forlader den polske klub i dette transfervindue, og nu oplyser Lech Poznan på klubbens hjemmeside, at Nicki Bille Nielsen har forladt træningslejren i Tyrkiet for at forhandle med en ny klub.

29-årige Nikci Bille Nielsen har forladt Lech Poznan-lejren fredag formiddag, og hvis alt går vel, kommer han altså ikke tilbage. Dermed kan han blive den anden dansker, der forlader den polske klub i dette transfervindue. Tidligere er forsvarsspilleren Lasse Nielsen skiftet til Trelleborg, og det vil sige, at der formentlig snart kun er Christian Gytkjær tilbage i klubben.

Nicki Bille Nielsen har spillet 43 kampe og scoret otte mål for Lech Poznan. 

Tipsbladet.dk har været i kontakt med Alan Hvedehave, der i en årrække har været agent for Nicki Bille Nielsen, men han oplyser, at han ikke er inde over den forestående transfer. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.