Nicklas Bendtner har takket nej til to kinesiske klubber
Foto: tipsbladet.dk
Generelle

Nicklas Bendtner har takket nej til to kinesiske klubber

Der har været bud efter Nicklas Bendtner i Kina, men danskeren vil hellere til England, skriver Ekstra Bladet.

Nicklas Bendtner har stadig ikke fundet sin nye klub, selvom han nu har været klubløs i præcis 100 dage efter bruddet med tyske Wolfsburg.

Bendtner har ellers haft muligheden for et eventyr i Asien.

For ifølge Ekstra Bladets oplysninger har der været bud efter Bendtner i Kina. To mindre hold skal have tilbudt den klubløse dansker en kontrakt, som Bendtner har takket nej til. Historien melder ikke noget om, hvilke klubber der er tale om.

Bendtner skal have afvist de kinesiske tilbud, fordi han hellere vil tilbage til engelsk fodbold. Og der skal også have været samtaler mellem Bendtner-lejren og Hull, skriver Ekstra Bladet. Men efter Steve Bruce er stoppet i Hull, er interessen væk. Bruce hentede både Bendtner til Birmingham og Sunderland.

Tidligere på sommeren spøgede Bendtners navn også i australske Sydney FC.