Video : Tipsbladet
Premier League

Ny Tottenham-spiller alvorligt skadet: Kan være ude flere måneder

Giovani Lo Celso har pådraget sig en lyskeskade, der kan holde ham ude indtil slutningen af oktober. Dermed misser han flere vigtige Premier League og Champions League-kampe

Den argentinske midtbanespiller har endnu ikke fået chancen fra start for hans nye klub Tottenham. Og der kommer til at gå noget tid, før det sker, da han har pådraget sig en lyskeskade. 

Lo Celso har i den seneste uge, som mange andre spillere, været med landsholdet, og her fik han i venskabskampen mod Chile flere skrub, der altså har vist sig at føre til en skade i lysken. Det skriver det engelske medie Goal. 

Skaden kommer ifølge mediet til at holde argentineren ude fra flere vigtige kampe i Premier League. Blandt andet kampen mod Liverpool. Samtidig misser han også det vigtige Champions League-opgør mod FC Bayern München. 

Ifølge Goal er Lo Celso tilbage i fuld træning i slutningen af oktober, hvilket betyder, at han nok først kommer i kamp i midten af november. 

Den 23-årige argentiner skiftede denne sommer fra Real Betis til Tottenham.