Video : Tipsbladet
Generelle

Øget risiko for demens blandt fodboldspillere: Det kan vi jo ikke leve med

Professionelle fodboldspillere har tre en halv gange så store risiko for at udvikle demens som resten af befolkningen. Det vil Spillerforeningen have gjort noget ved.

Hvis man har været professionel fodboldspiller, må man indstille sig på, at man har større risiko for at udvikle demens. Det viser et nyt studie af over 7.000 skotske spillere, som Glasgow University har lavet for det engelske fodboldforbund (FA) og den engelske spillerforening (PFA).

Helt præcist var demens tre en halv gange så hyppig blandt de tidligere fodboldspillere end blandt den øvrige befolkning. Det er så højt, at Spillerforeningen vil have gjort noget ved årsagerne.

De skal bare identificeres først.

Læs også:Undersøgelse: Fodboldspillere har højere risiko for at udvikle demens

- Fra spillerside kan vi jo ikke leve med det her. Vi vil tage problemet op alle steder, hvor vi sidder med, og det er blandt i både UEFA og FIFA, siger direktør Mads Øland til Politiken.

- Alle parter i fodboldens verden skal være med til at gå videre med denne sag, og jeg tror heller ikke, der bliver problemer med at skaffe midler til de kommende undersøgelser. Vi er nødt til at starte med at finde ud af, hvad der forårsager den markant øgede risiko for demens. Man kan have en formodning om, at det er gentagne hovedstød og hjernerystelser gennem en karriere, der er årsagen, men bundlinjen er, at vi ikke ved præcis, hvad årsagerne er.

Læs også:Spillerforeningens direktør efter Ilsøs kokaindom: Det er en hård straf

I undersøgelsen har man sammenlignet dødsfald blandt 7.676 tidligere fodboldspillere og sammenlignet det med 23.000 dødsfald blandt den almindelige befolkning i Skotland. De spillere, man har undersøgt, var aktive på mellem 1900 og 1976.

Mens den altså viste en forhøjet risiko for demens, viste undersøgelsen også, at tidligere fodboldspillere i sjældnere grad døde af eksempelvis hjertesygdomme, formentlig fordi de har levet et aktivt liv.

Læs også:Regelændring for hovedskader på vej: Befriende, at der endelig sker noget

Læs også:Spillerforeningen: Fodboldspillere bliver udsat for useriøse tilbud

Læs også:Spillerforeningens direktør efter racisme-råb: Totalt uacceptabel opførsel