Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Gud i Vejle, snydt på Maldiverne: Dansker måtte flygte i nattens mørke
En søndag sidst i juli sad Kim Elgaard i en speedbåd med kurs mod lufthavnen. Det var kun to dage, siden han sad i en båd, der førte ham den anden vej, og dengang var uroen i kroppen lige så nærværende. Den fredag flygtede han i ly af natten, nu var han på vej tilbage, måske lige ind i løvens gab.
Elgaard vidste ikke, om de var gået i hans fælde. For han havde sagt til sit hotel og sin klub, at han først ville rejse om et par dage, men hvad nu hvis de havde fået nys om hans reelle planer? Ville de så stå og vente på ham i lufthavnen og kræve, at han skulle hoste op med nogle penge og i øvrigt ikke kunne undslippe sit mareridt?
Mens han sad i båden, følte Kim Elgaard sig som en forbryder, fordi han havde ledt hotellet og sin klub på vildspor, men omvendt syntes han jo også, at det var dem, der havde snydt ham. Han havde nået sin grænse.
Det er snart to måneder siden den dag, da den tidligere Vejle-spiller fik nok. Nu er han tilbage i Danmark, har fundet sig en ny klub, Middelfart BK i 2. division, og er fri af de maldiviske kløer, der ellers holdt fast i hans spillercertifikat. Nu er han klar til at få ro på tilværelsen igen. Det var en hektisk sommer.
Forurening og falske flybilletter
Den begyndte ellers perfekt, sommeren, for Kim Elgaard var med til at spille Vejle Boldklub, som han holder så meget af, op i Superligaen igen efter ni års fravær. Da kontrakten løb ud, tog han på eventyr hos Victory Sports Club i Maldiverne.
Han havde ellers gjort sit forarbejde og talt med to danskere: Kim Nørholt, der havde været i samme klub, og vennen Jesper Fleckner, der spillede i samme liga, men fodboldopholdet kunne ikke leve op til de paradisagtige omgivelser. Det første tegn kom allerede, da han nåede frem.
Klubben sagde, inden han tog af sted, at hans lejlighed ville være klar, når han kom derned, men det var den ikke. Det var noget med vandforsyningen og ville tage fire dage, sagde de. I mellemtiden blev han indkvarteret på et hotel.
- Det var altså ikke et hotel, som hvis man googler ”Maldiverne hotel”. Der var forurening, store højhuse og skrald rundt omkring, siger Kim Elgaard.
De fire dage blev til otte-ni, og det var tid til, at hans kæreste og deres lille barn skulle rejse ned til ham. De havde opsagt job og lejlighed i Vejle for at tage af sted, og Victory Sports Club skulle sørge for flybilletterne. De sendte da også en ruteplan og et bookingnummer, men da kæresten ringede til Qatar Airways, havde de aldrig hørt om nummeret.
Kim Elgaard prøvede at komme i kontakt med klubledelsen for at vende sagen, men fik aldrig fat på dem. I stedet besøgte han det lokale immigrationskontor for at høre, om klubben havde søgt på familiens vegne. Det havde den heller ikke.
- Så hvis de var kommet derned, skulle de være rejst ud af landet hver 30. dag og så tilbage igen, siger han.
- De havde sendt falske flybilletter til min kæreste og datter. Jeg kan lade være med at gå amok, når de snyder mig, men når de prøver at snyde min familie, der skal ned til mig, så syntes jeg, det var noget andet.
Flugten i speedbåden
Som tiden gik, og Kim Elgaard spillede de første par kampe for Victory Sports Club, ændrede intet sig. Ledelsen var stadig ikke til at få fat på, lønnen så han intet til, og hotellet var stadig, som det nu var. Da han havde boet der i 32 dage, tænkte han, at nu var det vist også det.
Kim Elgaard vurderer, at hotellet ringede til ham 20 gange i løbet af den måneds tid for at høre, hvornår han ville checke ud, og den sidste gang, en torsdag, sagde han, at han checkede ud den følgende søndag.
Men danskeren var bange for at blive tvunget til at betale for opholdet, som han mente, at hans klub rettelig skulle lægge ud for, så han flygtede. Pakkede alle sine ting om fredagen og gik i nattens mulm og mørke ned på havnen for at finde en speedbåd, der ville fragte ham væk. Det var ikke noget, han havde arrangeret i forvejen.
- Jeg gik bare ned på havnen og fandt den. Jeg kom stillende med min kuffert og håndbagager, for jeg havde pakket til seks måneder i Maldiverne, så jeg havde nok med, siger han.
Der stod han så med alle sine ting og sagde: "Tag mig med, jeg skal bare af sted." Af sted kom han, og på en af de andre øer fandt han et nyt hotel, hvor han kunne holde sig skjult i et par dage. Om søndagen tog han speedbåden tilbage.
- Helt ærligt så var jeg bange for, at de ville vente på mig i lufthavnen. Jeg havde givet klubben en anden deadline, tirsdag, men jeg tog af sted om søndagen. Det var mærkeligt. Selv om jeg følte, at de havde kokset i det, følte jeg mig som skurk på en måde, for jeg havde været uærlig over for dem for at komme af sted, fortæller han.
Desto større var lettelsen, da han nåede igennem lufthavnens sikkerhedskontrol og var på vej væk. På vej hjem.
- Jeg håbede selvfølgelig, de hoppede i min fælde, men da jeg var igennem checkin, faldt en sten fra hjerte. Nu fanger de mig i hvert fald ikke, tænkte jeg.
"Hvad fanden skete der?"
Hjemme i Danmark igen skulle Kim Elgaard have genstartet sin fodboldkarriere, men det var lettere sagt end gjort, for han havde ikke fået sin spillertilladelse med, og så kunne nye klubber ikke uden videre skrive kontrakt med ham. Efter eget udsagn var der en del, der henvendte sig, både fra ind- og udland, men de kunne eller ville ikke tage kampen op for at få ham fri af aftalen i Maldiverne.
Til sidst kom Middelfart på banen, og klubben ville gerne slås for Elgaard.
- Jeg kunne ikke selv ansøge om mit spillercertifikat, det skulle være en klub, der gjorde det. Når de ikke svarer, kan man melde det til DBU og FIFA, som kan se, om de kan få fat i certifikatet. Nu har jeg fået et midlertidigt ét til december, hvor kontrakten i Maldiverne løb til.
Kim Elgaard har stadig ikke hørt fra Victory Sports Club, men han holder kontakten med nogle af sine holdkammerater, og de fortæller, at de heller ikke har fået løn. Derfor er de begyndt at strejke.
Selv om han er glad for, at Middelfart hjalp ham videre i karrieren, er aftalen med 2. divisionsklubben ikke, hvad han var vant til i fuldtidsprofessionelle Vejle.
- Det er vel den laveste, jeg nogensinde har haft, men det er fint. Jeg kan arbejde i løbet af dagen og har fået job på en skole i Vejle, hvor jeg er vikar og har fået mange timer dernede, siger Elgaard.
Han og hans lille familie bor nu hos svigermor, for lejlighed var der jo ingen af herhjemme, da han vendte pludseligt tilbage fra sit eventyr, men der er ro på igen. Det giver tid og plads til at reflektere over en sommer, der altså begyndte med oprykningen til Superligaen.
- Det har været ekstremt spændende, men jeg har været hele følelsesregistret igennem, fra det ene yderpunkt til det andet. I to-tre dage gik man rundt som helt i Vejle og var gud, skulle tage billeder og skrive autografer til alle, og det er ikke lang tid, siden jeg lå på en paradisø og solede mig. Jeg kunne godt mærke, da jeg stod og underviste 2. klasse i håndarbejde, at jeg tænkte: Hvad fanden skete der? Det er gået hurtigt.
Med tanke på, hvad alternativet kunne have været, en ubetalelig hotelregning og en stavnsbinding til klubben i Maldiverne, er Kim Elgaard nu alligevel godt tilfreds. Og han er ikke blevet så brændt, at han afviser at tage af sted igen.
Hvis de ringer fra Thailand, Vietnam, Indien, whatever, så lytter han.
- Jeg skal måske lige overtale familien, men jeg er slet ikke bange for et nyt eventyr. Hvis jeg ikke havde taget chancen, ville jeg have fortrudt om ti år, at jeg havde muligheden og ikke gjorde den. Det ville jeg have fortrudt helt vildt meget, siger han.
- Skulle der komme en anden asiatisk klub, er jeg slet ikke skræmt. Men det er ikke sikkert, at jeg lige tager tilbage til Maldiverne.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
