Parma på kinesiske hænder
Foto: Marco Luzzani/GettyImages
Generelle

Parma på kinesiske hænder

En kinesisk investor har opkøbt 60 procent af aktieandelen i Serie B-klubben, oplyser klubbens direktør.

En kinesisk forretningsmand har valgt at købe sig ind i den italienske traditionsklub, og ønsker desuden at gøre den tidligere argentinske angriber, Hernan Crespo, til vicepræsident i klubben.

Op igennem 1990'erne havde Parma stor succes - i særedelshed i de europæiske turneringer. Blandt andet blev det til to trofæer i den hendegangne Uefa Cup, som nu er erstattet af Europa League.

Foruden Uefa Cuppen, så vandt klubben også tre hjemlige pokaltitler i perioden og Pokalvindernes Europa Cup i 1993.

Hernan Crespo spillede i sin aktive karriere i klubben fra 1996 - 2000 og vendte i 2010 tilbage for at afslutte sin karriere.

Siden er det gået ned af bakke og klubben har været gået konkurs et par gange - senest for to sæsoner siden.

Nu vil den kinesisk investor, Jiang Linzhang, genskabe tidligere tiders storhed, og det skal ske med klubbens tidligere angriber i en central position, hvilket glæder Parma direktør, Marco Ferrari.

- Jeg tror på, at denne nye partner, der er omgivet af folk, som elsker Parma, heriblandt Hernan (Crespo, red.), og støttet af den nuværende ledelse, kan bane vejen for hidtil uset vækst for vores klub, siger Parmas direktør, Marco Ferrari.

Han overtager Parma, som blev tvangsnedrykket til den fjerde bedste række, men som nu har sikret sig oprykning to sæsoner i træk og dermed er at finde i Serie B fra næste sæson.

Jiang Linzhang, ejer i forvejen den spanske klub Grenada, ligesom han har fem procent af aktierne NBA-holdet Minnesota Timberwolves.