Platini får fire år mere i UEFA
.
Generelle

Platini får fire år mere i UEFA

Franske Michel Platini har ingen modkandidater, så han får fire år mere som UEFA-præsident.

Den tidligere franske landsholdsstjerne Michel Platini har efter sin aktive karriere bevæget sig lidt rundt i fodbolden, hvor han blandt andet har væet træner for det franske landshold. Siden 2007 har den 59-årige franskmand siddet som præsident for UEFA, og han kommer til at sidde som præsident i fire år mere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der nemlig ingen modkandidater til Platini, der altså vinder valget uden modkandidat. Tidligere har flere ønsket at få Platini som modkandidat til Sepp Blatter i FIFA - hvor der er præsident-valg sidst i maj - men det har franskmanden ikke ønsket i denne omgang, sandsynligvis fordi han ved, det bliver svært at slå schweizeren Blatter.

- Jeg er meget glad (i UEFA, red.). For mig er det ikke det rette tidspunkt at skifte til FIFA. Vi får se, om jeg en dag vælger at stille op, siger han ifølge AFP.

I UEFA er Michel Platini en populær herre. Dels fordi han har været i stand til at øge de største klubbers indtjening gennem Champions League og Europa League, dels fordi han har indført reglerne om finansiel fair play. Ligeledes har han nok også fået venner i en del lande ved at lade EM i 2020 blive afhold i 13 forskellige lande - inklusiv Danmark.

Michel Platini kan kan meget vel stille op til FIFA's præsidentvalg i 2019.