Video : Tipsbladet
Generelle

Pokallodtrækning: Lokalopgør i Århus og 2. divisionshold til Brøndby

Tredje runde af Sydbank Pokalen står for døren, og topholdene fra sidste sæson er med. Se lodtrækningens udfald her.

Det begynder at blive alvor i Sydbank Pokalen. I sidste runde trådte otte Superliga-hold ind i turneringen, og nu træder sidste sæsons seks bedste fodboldhold i Danmark også ind. 

Torsdag middag var Kasper Fisker med til at trække lod til tredje runde af pokalturneringen, hvor blandt andre Fiskers hold, Brøndby IF, for første gang i dette års udgave var med i bowlen i denne sammen med 31 andre hold.

Reglerne er fortsat sådan, at det lavest rangerede hold har fordel af hjemmebane, mens Superliga-mandskaberne endnu ikke havde mulighed for at trække hinanden, og seriehold så vidt muligt ikke må mødes.

Kampene begynder fra 26. september.

De 16 kampe i tredje runde af Sydbank Pokalen ser således ud:

Middelfart (2. division) - AC Horsens (Superliga)

Aarhus Fremad (2. division) - AGF (Superliga)

FC Fredericia (1. division) - SønderjyskE (Superliga)

Thisted FC (1. division) - OB (Superliga)

Hillerød (2. division) - Brøndby IF (Superliga)

FC Roskilde (1. division) - AaB (Superliga)

Viby IF (Danmarksserien) - FC København (Superliga)

Ledøje-Smørum (Danmarksserien) - Hobro IK (Superliga)

Jammerbugt FC (2. division) - Esbjerg fB (Superliga)

Dalum IF (2. division) - FC Midtjylland (Superliga)

Kolding IF (2. division) - Randers FC (Superliga)

Hundested IK (serie 1) - Vendsyssel FF (Superliga)

Nykøbing FC (1. division) - Vejle Boldklub (Superliga)

HB Køge (1. division) - FC Nordsjælland (Superliga)

Næstved BK (1. division) - Silkeborg IF (1. division)

B1908 (Danmarksserien) - Marienlyst (2. division)