Polsk klub vil beholde Nicolai Brock-Madsen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Polsk klub vil beholde Nicolai Brock-Madsen

Cracovia Krakow vil beholde Nicolai Brock-Madsen, selv om den danske angriber ikke har spillet meget.

Den tidligere Randers FC-angriber Nicolai Brock Madsen skiftede i januars transfervindue til Polens ældste fodboldklub Cracovia Krakow, med hvem han underskrev en lejeaftale frem til sommer.

Nicolai Brock-Madsen er udlejet fra Birmingham City, men det er ikke blevet til så meget spilletid i Polen for danskerens vedkommende. Brock-Madsen er blot startet inde i én kamp for Cracovia, og det var i søndags, hvor han også scorede i klubbens 4-2-sejr over Termalica. Ellers er det kun blevet til korte indhop.

Cracovia Krakow er dog meget tilfredse med Nicolai Brock-Madsen, og klubben planlægger allerede nu at forlænge samarbejdet med den Birmingham-ejede angriber.

- Han arbejder meget professionelt til træning. Vi vil forsøge at forlænge hans lejeaftale, siger klubbens cheftræner Michał Probierz til Przeglad Sportowy.

Da lejeaftalen blev indgået i januar, sikrede Cracovia Krakow sig en købsoption på Nicolai Brock-Madsen, men det tyder altså på, at klubben i første omgang vil gå efter en ny lejeaftale. Brock-Madsen har kontrakt med Birmingham City frem til sommeren 2019. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.