Reading overraskede PL-hold i FA Cuppen
Generelle

Reading overraskede PL-hold i FA Cuppen

Reading var bagud med en halv time tilbage lørdag mod West Bromwich Albion, men formåede overraskende at vende billedet til sejr på 3-1.

Kvartfinalen i FA Cuppen var på spil, da Reading lørdag tog imod West Bromwich Albion. En kamp med gæsterne som favoritter, men overraskelsen blev en realitet i lørdagens kamp. Gæsterne kom som planlagt foran efter pausen, men det var ikke nok til at forhindre en skidt slutfase med tre mål fra værterne. 

Første halvleg blev en noget sløj affære. Begge mandskaber spillede låst, og virkede nervøse for at lave fejl. Af samme grund var chancerne ikke mange, og helt fortjent tog begge hold 0-0 med til pausen. 

I anden halvleg kom der noget mere gang i kampen. Her åbnede West Brom godt, og det gav pote rundet ni minutter af anden halvleg. Her dukkede Darren Fletcher op, og gjorde chancerne for avancement små for undertippede Reading. Det var værterne dog ligeglade med, og en forrygende slutspurt blev sat ind. 

Først headede Paul McShane udligningen i kassen med en halv time igen, inden Michael Hector skabte eufori med sit hovedstød til 2-1. I slutminutterne pressede gæsterne på, og det åbnede op i den anden ende. Her sikrede Lucas Piazon avancement til kvartfinalen, da han lukkede og slukkede til slutresultatet 3-1.