Real Madrid-stjerner er uenige: Skal Modrić eller Ronaldo være verdens bedste?
Foto: Denis Doyle/Getty Images
Generelle

Real Madrid-stjerner er uenige: Skal Modrić eller Ronaldo være verdens bedste?

De to Real Madrid-stjerner Isco og Casemiro kan ikke blive helt enige om, hvorvidt det er Luka Modrić eller Cristiano Ronaldo der skal vinde dette års Ballon d'Or

Debatten om hvem, der skal kåres til verdens bedste fodboldspiller vil altid være et følsomt emne, men i mange år har der trods alt kun været to at vælge imellem i praksis: Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Der er i dag to priser at kæmpe om, hvis du vil være verdens bedste fodboldspiller: FIFA's 'The Best'-pris og Ballon d'Or, der uddeles af magasine France Football.

Til førstnævnte pris er Lionel Messi for første gang siden 2006 ikke blandt de nominerede. Det er i stedet Mohamed Salah, Luka Modrić og Cristiano Ronaldo, hvor kampen forventes at stå mellem to sidstnævnte.

De to er også begge i spil til at vinde den anden mulige pris som verdens bedste fodboldspiller, Ballon d'or. Men hvis du spørger to spillere, der har spillet med dem begge, er der ikke helt enighed om, hvem der skal have den.

Står det til Real Madrid-spilleren Isco, er det nemlig hans nuværende holdkammerat Luka Modrić, der fortjener at få den. Det fortæller han til det spanske medie AS.

- Modrić giver os en masse i alle kampe. Han er essentiel for os, og forhåbentlig kan vi alle spille på hans niveau. Han fortjener at vinde Ballon d'or, for han er en unik spiller.

En anden favorit til prisen er den nu tidligere Real Madrid-spiller Cristiano Ronaldo, der denne sommer skiftede til Juventus efter et lang og uhyre succesfuldt ophold hos kongeklubben.

Og hvis du spørger en anden nuværende Real Madrid-stjerne, den brasilianske midtbanespiller Casemiro, er det Ronaldo, der fortjener at tage prisen som verdens bedste fodboldspiller. Det fortæller han til et andet spansk medie, nemlig avisen SPORT.

- Lukas (Modrić, red.) år har været fantastisk, men jeg ville stadig give prisen til Cristiano for hans præstationer over det seneste år.

Luka Modrić skiller sig ud fra de øvrige favoritter ved at have haft en fremragende VM-slutrunde. Her var en den måske vigtigste faktor i Kroations flotte turnering, der først sluttede med nederlaget til Frankrig i finalen. Efterfølgende blev han også kåret til turneringens bedste spiller.

Både Modrić og Ronaldo var tilbage i maj desuden med til at vinde Champions League med Real Madrid for tredje år i træk. Begge spillere havde en stor rolle i alle tre triumfer, og var med til at sikre Cristiano Ronaldo prisen som verdens bedste fodboldspiller i både 2016 og 2017.