Rio Ferdinand slås med journalist
Selv store fodboldstjerner kan blive indhentet af fortiden. Det har Rio Ferdinand måttet sande.
United-stjernens gamle dopingsag fra 2004, hvor han missede en test og efterfølgende fik otte måneders karantæne, er nu blevet aktuel igen. Daily Mirrors sportsredaktør Oliver Holt har i en klumme skrevet, at Ferdinands missede test kan sidestilles med en mislykket og dermed positiv test. Den antagelse har Rio Ferdinand opponeret voldsomt imod ved bl.a., at skrive en privat besked til Oliver Holt på Twitter, hvor den nyslåede engelske mester kaldte journalisten en "fat prick".
Opgøret fortsatte efterfølgende på Wembley, hvor Ferdinand efter Englands kamp mod Schweiz antastede Oliver Holt. Her sagde journlalisten til Ferdinand, at den missede dopingtest altid ville indhylle United-spilleren i et mistænkeligt skær. I dagens udgave af The Daily Mirror beskriver Holt episoden således.
- For hvad det er værd, tror jeg rent personligt ikke på, at Ferdinand havde noget at skjule for otte år siden. Men hvis jeg er helt ærlig, kan jeg aldrig blive sikker. Og det sagde jeg til ham. "Du er et pikhoved," sagde han så til mig. Herefter stillede Security sig imellem os," skriver altså redaktøren.