Video : Tipsbladet
Generelle

Robinho: Neymar kan skifte til Real Madrid

Neymar kan muligvis skifte til Real Madrid, mener Paris Saint-Germain-stjernens landsmand, Robinho.

Rygterne omkring Neymar er begyndt at svirre. Ifølge Goal vil Paris Saint-Germain være åbne for at sælge den brasilianske stjerne, hvis de vinder Champions League i denne sæson.

Samtidig har der været rygter om, at Real Madrid vil forsøge at hente den tidligere Barcelona-spiller til klubben, når transfervinduet åbner til sommer.

Det er et skifte, som kan blive svært at få i stand for Real Madrid, der vil skulle bruge en stor sum penge for Neymar, der blev verdens dyreste spiller, da han skiftede til Paris Saint-Germain i sommer. Her betalte franskmændene 222 millioner euro til Barcelona.

Ifølge Neymars landsmand, Robinho, er der dog en mulighed for, at skiftet kan falde på plads.

- Jeg tror, at han kan spille i Madrid, men det vil være ret svært, fordi han har en femårig kontrakt med Paris Saint-Germain. Det er en mulighed, siger Robinho til den spanske avis, AS.

Robinho spillede tre år i Real Madrid mellem 2005 og 2008, hvorefter han skiftede til Manchester City.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.