Rojo-konflikt spidser til
Illustration
Generelle

Rojo-konflikt spidser til

Sporting Lissabon kæmper lige nu en indædt kamp med investeringsfirmaet Doyen Sports, som ejer 75 procent af rettighederne til Marcos Rojo.

Sporting Lissabon har i en usædvanlig pressemeddelelse valgt at løfte låget til klubbens konflikt med investeringsfirmaet Doyen Sport angående et potentielt salg af Marcos Rojo. 

Selvom Manchester United ikke fremgår af navn, er der meget, der taler for at det skulle være det engelske storholds bud på Rojo, der har sparket en grim kamp mellem Sportings bestyrelse og spillerens investeringsselskab i gang. 

Doyen Sports, som ejer 75 procent af rettighederne til Rojo, har tidligere truet den portugisiske klub med et sagsanlæg, fordi klubben har nægtet at sælge.

Konflikten fører nu til, at den portugisiske klub forsøger at gøre en ende på alle de to parter fælles aktiver. Sporting vil således forsøge at afslutte alle kontrakter med selskabet, hedder det i pressemeddelelsen, hvor klubben også hævder, at Rojos tidligere klub, Spartak Moskva, står til at få 20 procent ved evenetuelt et salg, hvis det overstiger 35 millioner kroner. 

I samme ombæring beskylder Sporting Doyen Sport for gribe til lige love hårde metoder. I begyndelsen af sidste sæson valgte Sporting at afvise at sælge den argentinske, og det skulle have ført til trusler fra investeringsfirmaet. 

Læs hele pressemeddelelsen her, hvor Sporting oplister hele 13 detaljerede punkter.

Meget tyder derfor på, at der er opstået en kamp om Rojos fremtid, som ikke har så meget med Manchester United at gøre, men snarere interne anliggender.