Generelle

Ronaldo hyldet i afskedskamp

Brasilianske Ronaldo sagde natten til onsdag farvel til landsholdet med en smal sejr over Rumænien.

Det var en af spillets helt store, der natten til i dag sagde farvel til Brasilien. Legendariske Ronaldo spillede sin sidste landskamp, 17 år efter sin debut i 1994.

Ronaldo startede på bænken, og der kunne han se Fred bringe Brasilien foran 1-0 efter 21 minutter, da Fluminese-angriberen Fred scorede efter oplæg fra Neymar - hvilket fik det meste af holdet til at efterligne Ronaldos karakteristiske scoringsjubel ved at vrikke med den ene fingre i løbet mod egen banehalvdel.

Bare ni minutter senere fik Fred så fri, og han blev erstattet af Ronaldo, der blev tiljublet af de godt 30.000 tilskuere på Pacaembu i São Paolo. Ronaldo havde en del store muligheder, men det lykkedes ham ikke at score, inden han i pausen blev skiftet ud til hyldest fra både egne holdkammerater og Rumæniens spillere.

Læs også: Farvel til en af de største:

Efter sin indsats takkede Ronaldo de brasilianske fans for deres støtte under hans landsholdskarriere.

- Mange tak for alt, I har gjort for min karriere, for at acceptere mig for den jeg er, for at græde når jeg grød, og for at smile når jeg smilede. Jeg må simpelthen takke jer af hele mit hjerte.

Ronaldo nåede at spille 97 landskampe og score 62 mål i sin landskampshistorie.