Roy Carroll i dårlig reklame for sig selv
Roy Carroll er på desperat klubjagt i disse tider, og i øjeblikket prøvetræner han i Championship-klubben Sheffield United. Her fik han i går chancen for at vise sit værd, men efter bare 25 minutter måtte han forlade banen.
Ikke fordi han var skadet, men fordi han havde fået et rødt kort og dermed fik marchordre af kampens dommer.
Inden Carrolls udvisning havde han tilladt Barnsleys reserver at score to mål, så den tidligere OB-målmand gjorde på ingen måde god reklame for sig selv i Sheffield United, der ligger i bunden af den næstbedste engelske række.
Den nordirske målmand begik straffespark ved udvisningen, hvilket førte til Barnsleys tredje mål. I sidste ende vandt Barnsley kampen med 6-1.