• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Ole Hoffskov

Rusland suspenderer også ligaen

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Rusland følger nu trop og suspenderer landets fodboldliga.

Af Ole Hoffskov

Fodbolden ligger stille i det meste af verden, men i Rusland har man spillet ufortrødent videre. Indtil nu.

Tirsdag oplyser det russiske fodboldforbund på sin hjemmeside, at den nationale liga lukker ned frem til 10. april i første omgang. Dermed tager også russerne nu tiltag i forhold til udbruddet af coronavirus.

Der er foreløbig spillet 22 runder i den russiske liga, og storklubben Zenit Skt. Petersborg fører ligaen komfortabelt med et forspring på ni point ned til hovedstadsklubben Lokomotiv Moskva og FK Krasnodar på tredjepladsen. 

Russisk fodbold er repræsenteret af en enkelt dansker i form af Oliver Abildgaard i Rubin Kazan. Lejesvenden fra AaB spillede 90 minutter i lørdags, da han og holdkammeraterne besejrede Arsenal Tulsa med 1-0. Opgøret blev spillet med tilskuere på lægterne.