• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle clbold.dk

Ajax er hollandske mestre: Schöne åbnede målfesten

Lasse Schöne scorede det første mål, da Ajax kunne sikre sig det hollandske mesterskab med en sejr mod De Graafschap.

Af clbold.dk

Ét point ville endegyldigt sikre Ajax det hollandske mesterskab.

Med det i baghovedet kunne storklubben gå ind til udekampen mod bundklubben De Graafschap med en enestående mulighed for igen at kunne løfte trofæet.

Der skulle dog gå 37 minutter, inden Ajax-spillerne kunne få noget at juble af inde på banen. Her krøllede Lasse Schöne et frispark på flotteste vis over muren og ind i netmaskerne uden chance for hjemmeholdets målmand.

Blot tre minutter senere fik De Graafschap udlignet ved Youssef El Jebli, der blev spillet fri og let kunne sparke bolden forbi André Onana. Men Ajax tog igen føringen kort før pausen, hvor Hakim Ziyech spillede bolden på tværs til Nicolas Tagliafico, som fra kort afstand kunne score til 1-2.

Efter pausen blev både Rasmus Nissen og Kasper Dolberg sendt på banen, og dermed fik alle tre danskere i Ajax’ førsteholdstrup lov til at spille i den sidste spillerunde, hvor storklubben ikke havde problemer med at hive mesterskabet i land.

Sejren blev endegyldigt slået fast efter 67 minutter, hvor Dusan Tadic omsatte et straffespark. Serberen kom på måltavlen igen tre minutter før tid, hvorefter jublen kunne bryde løs hos udeholdet. 

Ajax kan nu krone en flot sæson med et hollandsk mesterskab, og forleden sikrede klubben sig også den hollandske pokaltitel. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus