Video : Tipsbladet
Generelle

Sevilla slog Atletico ud af pokalen

Sevilla spillede sig her til aften i semifinalen i Copa del Rey, da Atletico Madrid måtte give fortabt over to kampe. Samlet vandt Sevilla 5-2.

Da Sevilla og Atletico Madrid spillede det første opgør i kvartfinalen i Copa del Rey, lignede det længe, at førstnævnte måtte gå fra banen med et nederlag, men to sene scoringer sikrede dem sejren på 2-1, som i dag skulle forsvares.

Sevilla fik da også en sand drømmestart, for der var bare spillet et enkelt minut, før Sergio Escudero havde sendt dem i front med 1-0.

Antoine Griezmann fik imidlertid bragt spændingen hurtigt tilbage, da han efter 13 minutter udlignede til 1-1.

Lige efter pausen så det endelige dødsstød ud til at komme for Atletico Madrid, da Ever Banega scorede til 2-1 på et straffespark. Ti minutter før tid øgede Pablo Sarabia til 3-1.

Kampen endte uden flere mål, så Sevilla vandt med 3-1 og er dermed videre med samlet 5-2.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.