Skotsk klub ophæver med Nicolai Brock-Madsen
Foto: St. Mirren
Generelle

Skotsk klub ophæver med Nicolai Brock-Madsen

St. Mirren har ophævet lejeaftalen med danske Nicolai Brock-Madsen.

Den 9. august blev Nicolai Brock-Madsen præsenteret som ny spiller i skotske St. Mirren, der havde lejet den tidligere Randers FC-angriber i Birmingham City frem til udgangen af 2018. I de godt to måneder, der er gået, har 25-årige Brock-Madsen blot spillet fire ligakampe for St. Mirren, og flere bliver det heller ikke til i denne omgang.

Den skotske klub oplyser på sin hjemmeside, at lejeaftalen med Nicolai Brock-Madsen er blevet ophævet, og dermed vender den danske angriber retur til Birmingham, hvor han har kontrakt frem til sommer.

St. Mirren giver ikke nogen begrundelse for, hvorfor Nicolai Brock-Madsen har fået ophævet sin aftale halvanden måned før dens udløb.

Nicolai Brock-Madsen har tidligere været udlejet til PEC Zwolle og Craiova Krakow fra Birmingham.