Video : Tipsbladet
Serie A

Skov Olsen lavede klasse-indhop: Grundlagde Bologna-comeback med scoring

Den danske angriber grundlagde Bolognas comeback, da de slog Napoli med 1-2 på udebane.

Andreas Skov Olsen var ikke at finde i Bologna startellever, da de søndag spillede på udebane mod Napoli. 

Fra bænken kunne han således se sit hold komme bagud fire minutter før pausefløjt på mål af Fernando Llorente. 

Læs også:U21-profiler varmer bænk i deres klubber: Jeg foretrækker, at de spiller

Heldigvis kunne danskeren i pausen gøre sig klar til at komme i aktion i anden halvleg, hvor han fra start blev indskiftet. 

Og han skulle ikke bruge mere end 13 minutter på banen, før han gjorde en forskel. I det 58. minut udlignede han nemlig til 1-1, da han sparkede bolden i kassen efter en ripost. 

Læs også:Skov Olsen-hattrick sikrer dansk U21-sejr efter kæmpedrama

Danskerens mål gjorde, at kampen på ny var åben. Og Bologna havde fået smag for mere. Gæsterne fik nemlig scoret igen. Denne gang var det Nicola Sansone, der 10 minutter før tid blev spillet fri foran Napoli-målet. Her var han træfsikker og gjorde det til 1-2. 

Resten af kampen jagtede Napoli en udligning, men det lykkedes aldrig for Ancelottis tropper. 

Sejren betyder, at Bologna kravler op på 12. pladsen i Serie A, mens Napoli fortsat ligger på syvendepladsen. 

Læs også:U21: Danske talenter skød Malta i sænk fra første minut

Læs også:Kamp om at sparke straffe: Dansk landsholdsspiller erkender forkert opførsel

Læs også:Bologna og Skov Olsen: involveret i overtidsdrama mod Parma