Sloth-træner: Han skal gøre mere, hvis han vil på holdet
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Sloth-træner: Han skal gøre mere, hvis han vil på holdet

Danske Casper Sloth har ikke spillet i hele 14 måneder.

Leeds-cheftræner Steve Evans talte fredag eftermiddag til pressen forud for weekendens møde med Burnley i the Championship. 

En Leeds-spiller, der ikke forventes at få en chance i dét opgør er den danske midtbanespiller Casper Sloth. 

Sloth har ikke spillet for Leeds’ førstehold siden februar 2015, og har størstedelen af tiden spillet for U/-21-mandskabet.

Leeds-træneren blev spurgt ind til pressemødet fredag aften, og forklarer, at Sloth til træning skal gøre mere, hvis han vil med på holdet. 

- Han er en fantastisk ung man, men han har brug for at gøre mere for at komme på holdet på grund af den konkurrence, der er på hans position, forklarer Steve Evans ifølge Yorkshire Evening Post. 

Sloth skal kæmpe med spillere som Liam Bridcutt, Toumani Diagoruaga, Lewis Cook, Alex Mowatt, Luke Murphy og Kalvin Phillips på den centrale midtbane. Alle disse synes at være foran Sloth i køen om spilletid.