Spillerforeningen: Her er Årets Mandlige Hold
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Spillerforeningen: Her er Årets Mandlige Hold

Via stemmer fra medlemmerne af Spillerforeningen har spillerne nu udvalgt Årets Mandlige Hold i dansk fodbold.

Det er spillerne i Spillerforeningen, der har stemt, og Spillerforeningen der nu offentliggør Årets Mandlige Hold i dansk fodbold  2017, og der er ikke så store overraskelser på holdet.

På en del punkter ligner holdet det hold, som landstræner Åge Hareide stillede med i landskampene i 2017.

Kasper Schmeichel er ikke overraskende at finde i målet, og foran ham er der en bagkæde med Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen og Riza Durmisi. Af de fem er kun Henrik Dalsgaard ny på holdet, og han har overtaget pladsen på højre back fra FC Københavns Peter Ankersen.

På midtbanen er der genvalg til Thomas Delaney og Christian Eriksen, mens Daniel Wass har overtaget den sidste midtbaneplads i stedet for Pierre-Emile Højbjerg.

I angrebet er Nicklas Bendtner tilbage, efter han ikke var på holdet i 2016, mens der er genvalg til Nicolai Jørgensen og Pione Sisto.

Ifølge Spillerforeningens hjemmeside fik Andreas Christensen flest stemmer af forsvarsspillerne, Christian Eriksen flest af midtbanespillerne og Nicolai Jørgensen flest af angriberne.

Lørdag offentliggøres det, hvem der er Årets Mandlige Fodboldspiller.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.