• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Sportsdirektør hylder Thomas Frank: Han er en fighter af Guds nåde

Foto: Getty Images

Danske Rasmus Ankersen jubler over at have forlænget aftalen med Thomas Frank, der har leveret stærke præstationer for oprykningsaspiranterne fra Brentford.

Af Kenneth Jensen

Det er en af de klubber, der har det mindste budget i den næstbedste engelske række, alligevel kan London-klubben Brentford med 19 runder igen af sæsonen se på tabellen og konstatere, at man er nummer tre.

Den placering har holdet, efter man har fået stabiliseret resultaterne. Starten på sæsonen var ikke specielt god, og Brentford lå i den tunge ende, men godt arbejde har været med til at sikre, at stolpe ud er blevet til stolpe ind, og nu får klubben "som fortjent".

Resultaterne har været med til at sikre danske Thomas Frank en forlængelse som head coach i klubben. Senest var der ingen tvivl, da holdet vandt med 3-1 hjemme over Queens Park Rangers lørdag, efter man førte 3-0 ved pausen.

Derfor er det en glad dansk sportsdirektør i Rasmus Ankersen, der kan konstatere, at blækket er tørt på papiret, efter Brentford og Thomas Frank har forlænget til sommeren 2023.

Læs også:Lang aftale til succestræner: Thomas Frank forlænger i Brentford

- Han er en fighter af Guds nåde. Nu går det jo godt, men vi har også haft svære perioder med Thomas som cheftræner, og jeg må tage hatten af for den måde, han har arbejdet for at komme ud af de resultatmæssige kriser og ikke mindst den integritet, han har båret med sig i arbejdet. Og så vil jeg sige, at han i modsætning til billedet af ham nogle steder i Danmark er en ret pragmatisk træner. Det ligger dybt i ham, at han gerne vil spille god fodbold, men der er ikke så mange hellige køer hos ham, som folk tror. Han vil først og fremmest vinde så mange fodboldkampe som muligt, siger Rasmus Ankersen til tipsbladet.dk.

Thomas Frank, der var assistent for Dean Smith i Brentford, fik chancen som cheftræner i oktober 2018, da Smith blev hentet til Aston Villa. Resultaterne udeblev i starten, men siden fik Brentford det vendt. Der har dog - som Ankersen siger - været svære tider. Blandt andet da den 28-årige tekniske direktør Robert Rowan i november 2018 på tragisk vis blev fundet død.

Og der har 46-årige Thomas Frank altså været med til at holde fokus og sikre, at London-klubben kom på rette kurs igen.

- Thomas har udviklet sig stærkt som træner og leder de seneste år. Han forstår, hvad klubben gerne vil, og han er god til at få alle afdelinger til at arbejde i den samme retning. Klubben er i en spændende udvikling, både på og uden for banen, og Thomas er en vigtig del i den ambition, vi har, siger Rasmus Ankersen, der roser trænerteamet, som udover Frank også tæller Brian Riemer:

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

- De arbejder først og fremmest benhårdt. Derudover er den mest iøjnefaldende udvikling i holdet den defensive forbedring, vi har set i år. Brentford er gået fra at være et middelmådigt hold defensivt til at være ligaens sværeste at score mod. Den forbedring er skabt på baggrund af velllykket rekruttering, men måske mest af alt på baggrund af godt trænerarbejde, og det fortjener både Thomas, Brian og den fodboldfaglige stab stor kredit for.

Med 19 runder igen af the Championship ligger Brentford nummer tre. Seks point efter Leeds på andenpladsen, der giver direkte oprykning. Tredjepladsen vil sikre Brentford en playoffplads, og de har store drømme i klubben, der til sommer tilmed har et nyt stadion stående klar.

- De sidste fem år har været en evolution for Brentford, hvor vi år for år har forsøgt at lægge et lag på. Vi har ikke forsøgt at springe nogle trin over, men været tålmodige i arbejdet med at gøre klubben stabil både fodboldmæssigt og økonomisk. Den foreløbige kulmination på det arbejde ser vi så i år, hvor holdet synes at blive stærkere og stærkere som sæsonen skrider frem, siger Rasmus Ankersen, der naturligvis også skal forholdes, om Brentford med Thomas Frank i spidsen tør drømme om Premier League:

- Vi gør alt for at give os selv den bedst mulige chance (for at rykke op, red.), men der er længere til nummer to end til nummer ni i tabellen, så det eneste, vi koncentrerer os om, er noget så kedeligt som at spille en kamp ad gangen. Championship er en vild liga, hvor alle slår alle, og slækker vi bare lidt på koncentrationen, taber vi let kampen mod Huddersfield på lørdag.

Brentford kan ud over de mange point og de færrest mål imod også glæde sig over at have ligaens bedste målforskel. Brentford har plus 23 mål i sæsonen.

Læs også:Lasse Vibe til AGF-fans: Må gerne kalde mig vanvittig eller et dumt svin

Læs også:Sisto-drøn i Celtas overbevisende pokalsejr

Læs også:Dansker er månedens venstre back i Championship: Leverer ny stærk præstation

Superliga

Mere Superliga

Fokus