Video : Tipsbladet
Generelle

Stjerne stopper karrieren: Har spillet på piller

En tidligere Premier League-stjerne stopper sin aktive karriere.

Martin Skrtel smider snart sine fodboldspiller på hylden for sidste gang. 

Den tidligere Liverpool-stjerne har nemlig sagt på et pressemøde, at han stopper sin karriere efter en kamp på lørdag. 

Og den 37-årige forsvarsstjerne fortæller ligeledes, at han har spillet de seneste kampe med store smerter. 

- Jeg har kunne spille fodbold på øverste niveau, men jeg har problemer med min ryg, så jeg har været på piller, når jeg har spillet de sidste par måneder. 

Martin Skrtel spiller lige nu for Spartak Trnava i Slovakiet. Han har tidligere spillet for klubber som Liverpool, Atalanta, Fenerbahce og Zenit Skt. Petersborg. 

Fodboldstjernen var meget berørt, da han delte nyheden om et karrierestop med omverdenen. 

- Kampen på lørdag bliver min sidste, ikke kun i Spartak, men også i min karriere. Jeg er nødt til at begynde at følge mit hoved og ikke mit hjerte, sagde han med tårer i øjnene. 

I sin karriere har Martin Skrtel spillet mere end 100 landskampe for Slovakiet, mens han ligeledes er noteret for en Carabao Cup-titel med Liverpool.