Sviatchenko scorede i vildt Old Firm
Foto: Polfoto/Jeff Holmes
Generelle

Sviatchenko scorede i vildt Old Firm

Fire mål og straffesparkskonkurrence - Old Firm mellem Rangers og Celtic var som altid begivenhedsrigt.

Der var mange, der havde set frem til søndagens Old Firm mellem Rangers og Celtic. Først og fremmest fordi Rangers endelig har ramt et respektabelt niveau oven på deres tvangsnedrykning et par år tilbage. For et par uger siden sikrede de sig nemlig direkte oprykning til den skotske Premiership, som Celtic formentlig løber afsted med. 

Inden de to mandskaber i næste sæson tørner sammen i den bedste række til næste sæson, skulle de møde hinanden i den skotske pokalturnering - FA Cup'en. 

Det var Rangers, der fik den bedste start på kampen. Den tidligere Celtic-angriber Kenny Miller bragte nemlig hjemmeholdet Rangers i front efter et kvarters spil på Hampden Park, og så var opgøret i gang. 

I startopstillingen til kampen var der ikke blevet plads til danske Erik Sviatchenko, men oven på en skade til belgiske Dedryck Boyata blev danskeren skiftet ind efter 25 minutter, og blot syv minutter senere gjorde han sig bemærket ved at få et gult kort. 

Efter halvlegen kom Sviatchenko igen i fokus. Han sendte nemlig Celtic på 1-1 efter han flot steg op på et hjørnespark og stangede bolden ind bag Wesley Foderingham i Rangers-kassen. 

Da der ikke blev scoret flere mål skulle man forsøge at finde en vinder i forlænget spilletid, og Rangers troede her, at de skulle løbe afsted med sejren, da Barrie McKay bragte Mark Warburtons mandskab i front, men efter 106 minutter gjorde Tom Rogic det til 2-2, og så var spændingen igen intakt. Der blev heller ikke fundet en vinder i den forlængede spilletid - hvorfor mandskaberne skulle ud i straffesparkskonkurrence. 

Her blev det Tom Rogic, der blev skurken, da han brændte, hvorfor Rangers spillede sig i pokalfinalen.