Video : Tipsbladet
Generelle

Thomas Frank og Brentford hentede vigtig sejr til allersidst

Brentford sikrede sig i slutminutterne en 3-2-sejr over Middlesbrough.

Thomas Franks Brentford-mandskab tog her til eftermiddag imod Middlesbrough på Griffin Park, hvor de skulle forsøge at hente tre point til oprykningsstriden i Championship. Den danske træner havde udtaget tre landsmænd til startopstillingen i Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen og Christian Nørgaard. 

Brentford sikrede sig føringen efter 24 minutter, da Julian Jeanvier under ekstremt klumpspil i det lille felt fik skubbet bolden ind over stregen, efter et hjørnespark af Mathias Jensen. 

Læs også:Hvad sker der? Thomas Franks målmand med sæsonens måske største drop

Hjemmeholdets føring holdt helt indtil midt i anden halvleg, da Middlesbroughs offensive midtbanespiller, Lewis Wing, bragte balance i regnestykket med et skud fra distancen. 1-1. 

Minuttet efter kom Brentford imidlertid foran igen ved Bryan Mbeumo. Franskmandens langskud blev noget heldigt afrettet i kassen, på en måde, der var umulig for målmanden at gøre noget ved. 

Læs også:Frank og Brentford tabte vigtigt skridt i toppen: Vi må kigge indad

Middlesbrough svarede dog hurtigt igen, da Ashley Fletcher efter 63 minutter kom på måltavlen, da han gjorde det til 2-2 efter et hjørnespark. Thomas Franks tropper hentede dog sejren til allersidst, da Ollie Watkins scorede til 3-2 tre minutter før tid, efter at Christian Nørgaard havde sendt en indlæg ind i boksen. 

Brentford henter dermed en vigtig sejr og ligger nu på en fjerdeplads i Championship. 

Læs også:Stolt Thomas Frank efter Leicester-nederlag: Vi kunne have vundet

Læs også:Rasmus Ankersen: Championship er den mest uretfærdige liga i verden

Læs også:Christian Nørgaard imponeret af Brentford: Mere end et springbræt