Video : Tipsbladet
Generelle

Thomas Franks Brentford amok: Fem danskere på banen i 7-0-sejr

En håndfuld danskere var med til at vinde 7-0 i Championship lørdag, da Brentford gik målamok.

Brentford var overlegne lørdag, hvor holdet udraderede Luton med 7-0 i den andenbedste engelske række.

Sejren kom i hus med Thomas Frank på sidelinjen og Henrik Dalsgaard, Christian Nørgaard, og Mathias Jensen i startformationen. Undervejs i kampen blev Mads Bech Sørensen og Mads Roerslev også indskiftet.

Læs også:Sent Southampton-comeback holder Watford i bunden

Brentford var foran 5-0 ved pause og gav deres tilskuere noget af en opvisning, som klubbens cheftræner Thomas Frank var stolt af, fortæller han efter kampen.

- I dag var helt afgjort en af de dage, hvor det var magisk. Især i første halvleg var fantastisk i forhold til den måde, som vi flyttede bolden, den måde vi skabte chancer på, den måde vi spillede os gennem Luton-forsvaret og skabte åbne chancer, det var en fryd at se, lyder det fra Thomas Frank på klubbens Twitter-konto.

Med sejren har Brentford 30 point efter 19 runder og er placeret som nummer syv.

Læs også:Eriksen så med bænken: Tottenham sejrede i Alli-show


Læs også:Mathias Jensen lynede i vild Brentford-sejr

Læs også:FCM-talenter skal deltage i prestigefyldt turnering i Brasilien

Læs også:AaB-profil: Jeg anerkender kritikken