Video : Tipsbladet
Generelle

Thomas Franks Brentford led sent nederlag i Leeds

Thomas Franks Brentford-mandskab var tæt på at få 0-0 med fra Leeds, men tabte til sidst på en scoring af

Brentford, som har danske Thomas Frank i spidsen, havde fået fire point i sæsonens første tre kampe i Championship, men onsdag aften ventede en svær udekamp mod Leeds. Marcelo Bielsas mandskab indtog således førstepladsen i rækken inden fjerde spillerunde.

Frank og co. var dog alligevel tæt på at slippe fra Elland Road med et point i bagagen.

Med både Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen og Christian Nørgaard i startopstillingen måtte Brentford dog til sidst se sig besejret. Arsenal-lejesvenden Eddie Nketiah stod for den enlige scoring efter 81 minutter.

Samtlige danskere spillede fuld tid i nederlaget, hvor også Emiliano Marcondes blev indskiftet i slutminutterne.

I de øvrige Championship-kampe, som blev spillet klokken 20.45 dansk tid, sikrede Fulham sig blandt andet en knusende 4-0-sejr over Millwall. Derudover vandt Preston med 3-1 over Stoke på hjemmebanen.

Swansea tog en flot udesejr på 3-1 over Q.P.R., og så sikrede Junior Hoilett Cardiff en 2-1-sejr over Huddersfield på en sen scoring. Sidst, men ikke mindst, spillede Charlton og Nottingham Forest 1-1.

Efter aftens kampe er Leeds fortsat på førstepladsen, mens Brentford nu er nede på 18. pladsen.